Introduktion

Introduktionsafsnittet er på én gang det vigtigste afsnit og samtidig ikke så vigtigt (hurra for ting, der er lette at forstå!). Men det er her, din læser møder dig. De første linier udgør førstehåndsindtrykket af dit arbejde og samtidig er det her, du har mulighed for at vise, du har forstået hvad et speciale skal indeholde i almindelighed og afgrænset dit eget speciale på en passende måde i særdeleshed. Så på den måde er det ganske vigtigt.
Men samtidig er det ikke et afsnit, hvor du selv viser ret meget af dit eget arbejde. Du vender læserens opmærksomhed i den rigtige retning og skaber nysgerrighed. Nedenfor er en trin-for-trin-guide til introduktionen.


Om introduktion

I introduktionen skal du igennem en række afsnit. Disse afsnit skal spejles i dit diskussionsafsnit. Så hvis du fx arbejder med underoverskrifter er det en fordel at du laver en ny i diskussionen hver gang, du laver en ny i introduktionen. Jeg vil i mange tilfælde anbefale at give den god gas med underoverskrifterne (er det faktisk et ord?). Det kan hjælpe dig selv til at holde fast i den famøse røde tråd og til at holde styr på rækkefølge og den slags. Lige inden aflevering kan du så evt. slette de overflødige overskrifter, men behold dem i arbejdsprocessen for at gøre det lettere for dig selv.
Og som nævnt bør diskussionen spejle introduktionen. I både temaer og i rækkefølgen af disse temaer.

Introduktionsrejsen

Rejsen gennem introduktionens indhold, går over følgende elementer:

  1. Fang din følger
  2. Etabler en fælles platform
  3. Formål
Elementerne er uddybet lige her...

1. Fang din følger (eller bare din læser. Det andet lød bare federe fordi det var sådan lidt moderne og instagram-agtigt)

De første to sætninger har kun ét formål: De skal få din læser til at tænke: "hold da op - sikke et spændende speciale. Det glæder jeg mig til at læse". Opgaven er svær, bevares! Men ikke umulig. Og selvom vi befinder os i den akademiske verden, behøver her ikke være kedeligt. Tænk bare på, hvor meget, du selv allerede hygger dig med at læse denne tekst. En tekst om at skrive et speciale. Kan det overhovedet blive mere tørt?
Når du så skal vælge disse to, vigtige, indledende sætninger, så skal du for første gang i processen prøve at tænke som en journalist. Hvis dit speciale skulle udkomme i BT eller Ekstra Bladet... Hvad ville så være de første sætninger?
Jeg kan hjælpe lidt mere med, hvad der får de fleste mennesker til at læse videre:

  • Hjerteknuseren Her er tale om det, der taler til vores tårekanaler. Noget med børn, noget skrækkeligt, noget med sygdom. Den slags fornøjeligheder.
  • Den, der vedrører alle Her har vi kategorien, der er relevant fordi, det er så væsentligt at man ikke kan undgå at være interesseret i det (selvom interessen måske er båret af en vis frustration). Det kan være noget med klima, politik, folkeskole og sådan.
  • Den, der rammer pengepungen Her hvor noget er frygteligt dyrt. Fx at omlægge til fibernet eller hvis man skulle gå væk fra fjernvarme. Det kan også være enkeltting, der er omkostningstunge som fx dyre behandlinger på sygehuset og den slag. Og så tænker du - for du er jo vaks og kan godt huske at der under det første punkt blev nævnt noget med sygdom: "Jamen sygdom hørte jo til under det første punkt". Og det er også rigtigt. Men disse punkter er jo blot til inspiration. Og hvis det nu skulle være så heldigt, at dit tema ligefrem kan ramme flere af dem på én gang (måske enddda alle tre som i en slags hattrick eller kinderæg), så er du jo bare foran på points fra starten. Så tillykke med det.
Tænk lidt over det. Du behøver ikke starte dit specialeskriveri med at skrive den første sætning. Du kan fint starte et andet sted, hvor det er lidt lettere at komme igang og hvor du måske ikke i så høj grad føler presset over at "dette er de vigtigste sætninger OVERHOVEDET". Og sådan er det jo heller ikke. Selvom din introduktion ikke er verdensklasse kan du sagtens lave et fint speciale. Men verdensklasse er jo godt, så det kan du lige så godt stræbe efter.

2. Etabler en fælles platform

Her er dit teoriafsnit. Det er væsentligt, at du får skrevet noget om terminologien, teorien og selve problemet.

  • Terminologi Det er vigtigt at sikre, alle er enige om terminologien. Især i tværfaglige felter, som eksempelvis folkesundhedsvidenskab, hvor jeg hører til fagligt, kan man komme ud for at termer betyder noget forskelligt afhængigt af sammenhængen. Det er således afgørende, at du sikrer dig, at du og dine læsere har samme forståelse af, hvad du har skrevet. Et eksempel er, at mange taler om cost-benefit som en slags overvejelse af, hvad der kan betale sig. Det er for så vidt også rigtigt, men hvis man taler med en sundhedsøkonom, er det væsentligt, at vedkommende ikke alene taler om at A er forskellig fra B. Men at vedkommende taler om at både A og B er målt i en møntenhed. Og det gælder både på omkostningssiden og på benefit-siden.
  • Beskriv problemet Der er en grund til at du overhovedet vælger at skrive din artikel/dit speciale. Hvorfor er det overhovedet vigtigt? Du skal forklare til folk, der måske ikke engang kender dit felt, hvorfor det er relevant om der er forskel på scanner A og scanner B eller på om man tager en panodil eller en kodimagnyl. Der skal være et problem at løse - ellers var der ingen grund til at du lavede alt det arbejde... Hvis det er lidt svært at komme igang, så kan man sige, at det næsten altid er en af følgende situationer, du befinder dig i (måske flere?):
    1. Trædesten: Her er situationen, at der er noget viden på området i forvejen. Eksempelvis kunne det være, man ved en masse om telemedicinsk behandling af KOL-patienter og hjertepatienter , men ikke diabetes-patienter. Så kan du altså trække nogen viden fra de andre, men må også selv finde ud af forskellige ting, som kun vedrører dine patienter.
    2. Blokaden: Vi ved en masse, men kun indtil et bestemt punkt. Fx i forbindelse med COVID-19- pandemien. Her vidste vi en masse om SARS og om vira i det hele taget. Men i begyndelsen intet om præcist Ny Coronavirus.
    3. Tomheden: En situation, hvor vi intet ved. Det kan være, hvis en ny behandling er udviklet, og den måske er testet på rotter, men vi ved ikke noget om, hvordan det vil virke på mennesker. Det kan også være ting, vi ikke ved af etiske årsager. Fx er der grænser for, hvor længe, man må lade et embryo vokse i en petriskål. Hvis det pludselig bliver tilladt at lade det vokse længere, end det aktuelt er tilladt, vil vi have en sådan situation.
    4. Pingpong: I mange tilfælde siger nogen noget, mens nogle andre siger noget andet. Det skyldes selvfølgelig alt muligt, fx forskellige studiedesigns eller forskellige udviklingsstadier for en teknologi. Ikke desto mindre, har du nu valgt at bidrage til den samlede viden indenfor området, så vi nu kan få styr på situationen ;). Eksempelvis har man i den kvantitative forskning fundet, der ikke er forskel på livskvaliteten for patienter, der har modtaget telemedicinske ydelser og patienter, der ikke har. Mens man i kvalitative studier altid finder, at der er forskel i livskvaliteten for de to grupper. Det er en spændende situation, som nogen gerne måtte løse.
Og når der er etableret en fælles terminologi, og du har forklaret, hvorfor dit emne er vigtigt, er det på tide at løfte sløret for, hvad du faktisk vil undersøge...

3. Formål

På engelsk skelner man mellem aims og objectives. Aims er altså de overordnede mål i stil med "jeg vil bare så gerne redde verden" og den slags. Mens objectives er de målsætninger, du specifikt har i dit studie.
Dine aims har altså karakter af: "Vi vil måle ændringen i livskvalitet i interventionsgruppen og kontrolgruppen i tre måneder, og undersøge, om der er forskel grupperne imellem og indenfor grupperne over tid."

Et forskningsspørgsmål kan med fordel designes som et PICO-spørgsmål. Der er en glimrende forklaring af den slags på Centre for Evidence-Based Medicines hjemmeside. Der er også gode øvelser og videoer, som kan være hjælpsomme.
Men jeg forklarer det selvfølgelig også lige her:
PICO står for Patients, Intervention, Comparator og Outcomes. Nogle har også et "s" på, som stå for Study design. Det er dog primært relevant i systematiske litteraturstudier, så det vil jeg ikke gøre mere ud af lige nu.

Patients: Er patientgruppen. Det er dem, du er interesseret i. De skal beskrives, så man ikke kan tage fejl. Fx "patienter indlagt på OUH i forbindelse med diagnosticering af pancreascancer i perioden 1. til 31. juli 2020". Med andre ord - hvis de ikke er indlagt i perioden, indgår de ikke. Hvis de ikke har fået tilbudt et eller andet, som indgår i diagnosticering, er de ikke med. Hvis det ikke ligger indenfor perioden, er de ikke med. Det skal altså være ret præcist, og det er sværere, end man skulle tro, så fortvivl ikke, hvis du skal give det her et par forsøg.

Intervention: Er en beskrivelse af den intervention, patienterne udsættes for, hvis de indgår i forsøgsgruppen. Her er det ok bare at skrive "telemedicinsk behandling, som beskrevet i introduktionsafsnittet". Så behøver du ikke være vildt præcis igen. Men det skal være soleklart, hvad det er for en ting, der prøves af.

Comparator: Er en beskrivelse af den intervention, patienterne udsættes for, hvis de IKKE indgår i forsøgsgruppen, men i stedet indgår i kontrolgruppen. Hvis du ikke har en kontrolgruppe, kan du enten undlade denne del i forbindelse med dit forskningsspørgsmål. Du kan ikke undlade at nævne noget om det i selve specialet, men kan altså godt lige springe over det her. Vi vil jo gerne være korte og præcise i vores forskningsspørgsmål :). Og som det fremgår, er der allerede skrevet en del...

Outcomes: Er en beskrivelse af, hvad du vil måle på - og også gerne lidt om, hvordan. Eksempelvis "livskvalitet målt med SF 36 ved baseline, efter en måned, og efter tre måneder i interventions- og kontrolgruppen". Hvis du måler med flere ting, det kunne fx være et cancerrelateret livskvalitetsspørgeskema eller en kvalitativ metode, så skal det også stå her.

Nu har du altså forklaret hvem, du vil måle på (P), hvad de udsættes for (I), hvad deres alternativ var (C), og hvordan du vil måle effekten af det (O).
Hvis du har fulgt opskriften har du altså et klart forskningsspørgsmål. Bemærk, at især ift. outcomes er det en god idé at skrive dem i en rækkefølge af en art. Det kan fx være kronologisk i forhold til, hvornår ting måles, eller alfabetisk eller andet. Det vigtige er, at den rækkefølge, du har allerede her i dit forskningsspørgsmål, er den rækkefølge, du bevarer gennem hele specialet. Så når du om lidt skal beskrive metoderne, så starter du også med patienterne, går videre til intervention og comparator, og slutter med outcomemål. Og hvert outcomemål beskrives i den rækkefølge, du har brugt i introduktionen. Tilsvarende i resultatdelen og diskussionen. På denne måde får du skabt en form for rytme og genkendelighed gennem hele specialet. Det gør læseren tryg og rolig, og det vil vi jo gerne have... Og så er det faktisk også hjælpsomt for dig selv. Det hjælper med at bevare overblikket på, om du nu har det hele med.

Og så brat slutter altså introduktionsafsnittet. Det slutter med at den sidste sætning udgør forskningsspørgsmålet. Der kan ikke komme mere derefter (i introduktionen, altså.). Jeg kaldte det i begyndelsen for en rejse, og det kan let føles sådan. En lang rejse, hvor man også tit kommer lidt forkerte steder hen. Men det er aldrig spildt arbejde. Al den teori, du tilegner dig, bliver jo hos dig. Uanset om den får en linie i dit speciale eller ej. Og i mine øjne, er en god indledning ganske kort og præcis. Der er helt sikkert, nogle ting, der bare må og skal med - de er beskrevet ovenfor. Men hvis man kan gøre det kort, så viser man også, at man har forstået det. Det behøver man ikke bruge 20 sider på.
Som eksempel kan jeg nævne, at en videnskabelig artikel, som typisk er på omkring 11 sider, fylder introduktionen 1-2 sider. Så omfanget er et sted mellem 10 og 20 %. Det afhænger selvfølgelig af alt muligt - herunder hvor meget, der skal forklares. Men som rettesnor, er det fint at tænke på at den skal have det omfang.

Et eksempel på en artikel, jeg selv har skrevet, og hvor jeg synes, introduktionen er god og følger ovenstående, handler om cancer med ukendt primærtumor. Du kan læse den ved at klikke på dette link.